Interview - Affinity diagramming - Designspil - Brugerworkshop - Konceptudvikling - Co-creation
Projektet fokuserede på at skabe et spil, der fungerede som en samtalestarter omkring personlige kompetencer. Målet var at afdække, om det var muligt at udvikle et spil, der kunne hjælpe studerende med at initiere en dialog om deres personlige kompetencer, og hvordan de studerende selv kunne deltage i co-creation-processen.
I projektet gik jeg i dybden med at undersøge, hvordan studerende og virksomheder, der ansætter dem, opfattede begrebet "personlige kompetencer" gennem kvalitative interviews. På baggrund af disse og med udgangspunkt i "4 Dimensional Education" af Charles Fadel designede jeg et designspil, der skulle bruges i en co-creation workshop med det formål at udvikle et spil. Spillet skal kunne hjælpe studerende med at blive bevidste om og sætte mål for udviklingen af deres personlige kompetencer.
Workshoppen bekræftede validiteten af spillet, og de studerende bidrog med nye ideer, modifikationer og alternative formål til spillet. Dette projekt udvider ideen til ikke kun at inkluderer et fysisk spil, men også en digital komponent, der hjælper de studerende med at fastsætte mål og spore udviklingen af deres personlige kompetencer. Metoder, der blev anvendt i projektet, omfattede kvalitative interviews, affinity diagramming, videoobservation, co-creation workshops og samtalestartende værktøjer.